Hvorfor hedder vi æbleskroget?

Æbleskroget er vores populære skolefritidsordning for 0.- 3. klasse på Den kristne Friskole i Holstebro. 

Navnet ”æbleskroget” blev valgt fordi det gav mange gode tanker og store smil.  Æbleskroget er en livgivende kilde, fuld af næring til de kerner der sidder i skroget.

SFOens kerneydelse er at give livskraft til det enkelte barn som giver det videre til deres omgivelser. Et pynteæble er vi ikke! 
Børnene skal endelig tage en god bid af livet/æblet og derved få en masse næring og læring gennem de erfaringer de får med hinanden i det daglige samvær. Æbleskroget vil gerne give næring til børnenes fantasi, så de spirer og gror gennem leg, fantasi og kreativ udfoldelse.